MONTERING

På denne side finder du vejledning til montering af dine LINDRUCKER produkter i form af videoer, monteringsvejledninger og tips og tricks.

 

Videoer af montering

Montering af Lindrucker vindueslås i enkeltvindue 

 

Montering af Lindrucker vindueslås i dobbeltvindue 

 

Montering af Lindrucker glassikring 

 

Indstilling af kode på Lindrucker vindueslås 

 

Montering af Lindrucker vindueshaspe 

Hvor kan produkterne monteres? 

Lindrucker Vindueslås

Lindrucker Vindueslås kan monteres på de fleste udadgående vinduer i træ-, plastik- og aluminium. Det er ligegyldigt om vinduet er sidehængt, topstyret, sprosset, Dannebrog eller med dreje kip. Du kan se hvilke ramme-/karmmål, der skal være opfyldt her.

 

Lindrucker Glassikring 

Lindrucker Glassikring kan monteres på de fleste vinduer og glasdøre i træ-, plastik- og aluminium. Det er ligegyldigt om vinduet er sidehængt, topstyret, sprosset, Dannebrog, med dreje kip eller i fast karm. Du kan se hvilke ramme-/karmmålene, der skal være opfyldt her.

 

Anbefales installeret af fagfolk

Vi anbefaler, at vindueslåsen installeres af fagfolk. Godt nok skal der kun bores tre huller i dit vindue pr. lås, men der skal være en ret vinkel imellem ramme og karm, og der skal bores nøjagtigt. Når der bores i ramme og karm, er der kun et forsøg. Derfor har vi indgået et samarbejde med et landsdækkende net af certificerede låsesmede, der er blevet ABUS Lindrucker-partnere. Find låsesmedene, der er Lindrucker partnere her.

 

Har du en indboforsikring i et af de forsikringsselskaber, vi har en aftale med, kan du få et godt tilbud på installationen. For flere forsikringsselskaber er det et krav, at monteringen foretages af låsesmede. Find forsikringsselskaberne, som aftalen omfatter, her.

 

Sikker montering

Tjek dine mål

Vi har gjort flere ting for at sikre en rigtig montering. Vindueslåsen kan monteres i ca. 80% af alle vinduestyper i Danmark. Derfor bør du sikre dig, at vores vindueslåse passer til dine vinduer inden du køber dem. Du kan se vinduesmålene, der skal være opfyldt her.

 

Brug monteringsværktøj

Der følger en montagevejledning med til de fleste produkter. Dem kan du se her. Ved hjælp af et Lindrucker montageværktøj sikres det, at de huller, der bores, sidder rigtigt i forhold til hinanden.

 

Montering i Tophængte vinduer

 

Montering i bunden 

Som udgangspunkt er Lindrucker vindueslås konstrueret til montage liggende i bunden af vindueskarmen i tophængte vinduer.

Montagen skal ske, diagonalt overfor hængslerne, midt på bundkarmen – eller så tæt på som muligt.

Vindueshøjden skal være min. 50 cm.

 

Montering i siden 

Har vinduet drypnæse, eller ønskes af anden grund montering i siden af tophængte vinduer, så bemærk:

  • Lindrucker vindueslås er ikke testet til montage i siden af tophængte vinduer. Derfor anbefales det at vindueslåsen monteres i begge sider af vinduet.
  • Montagen skal foretages, så låsen sidder så tæt på bundkarmen som muligt, og vindueshøjden skal være mindst 50 cm. 

 

Montering i Topstyrede vinduer

 

Montering i bunden

Som udgangspunkt er Lindrucker vindueslås konstrueret til montage i bunden af vindueskarmen i tophængte vinduer. Montagen skal ske diagonalt overfor hængslerne og midt på bundkarmen – eller så tæt på som muligt. Vindueshøjden skal være min. 50 cm.

 

Montering i siden

Har vinduet drypnæse, eller ønskes af anden grund montering i siden af topstyrede vinduer, så bemærk:

  • Lindrucker vindueslås er ikke testet til montage i siden af topstyrede vinduer. Derfor anbefales det, at Lindrucker vindueslås monteres i begge sider af vinduet.
  • Montagen skal foretages, så låsen sidder så tæt på bundkarmen som muligt, og vindueshøjden skal være mindst 50 cm.

 

Afhjælpning af kendte udfordringer ved montering i tophængte og topstyrede vinduer  

Øjebolten glider ikke ind i låsen fra siden men fra oven. 

Er vinduet ikke så højt, kan det betyde, at øjebolten efter montage støder ind i bunden af hullet i vindueslåsen. Dette kan afhjælpes ved at justere vindueslåsens placering. Fjern 2 mm af glideskinnens top med for eksempel en vinkelsliber.

 

Små fif til monteringen

Ramme og karm

Brug montageværktøjet til at checke at ramme og karm støder helt ind til kanten af værktøjet, der hvor vindueslåsen skal  monteres. 

 

Anbefalinger når du borer

1. Lad være med at presse på boret, når du borer. Lad boret gøre arbejdet.

2. Du kan bruge den vedlagte cylinder i montageværktøjet til at bore for med – den passer til et 6 mm bor.

3. Brug et bor, der er skarpt og egnet til det materiale, du skal bore i.

4. Sæt gaffatape på den side, hvor boret kommer ud.